Signe Bøgh Tonnesen, Masters student

Thesis title: The relationship between mother fish size and larval survival in Baltic cod (Gadus morhua)

Formålet med dette speciale er at undersøge hvorvidt moderfiskens størrelse og alder påvirker overlevelsen af dens afkom. Vi vil undersøge dette hos den østlige bestand af torsk i Østersøen, da denne bestand har oplevet store ændringer i størrelsessammensætningen af de voksne fisk. Vi vil bruge en nyudviklet teknik der tillader os estimere størrelsen på moderfisken til en given fiskelarve baseret på larvens stabile C og N signaturer. Vi vil analysere stabile isotoper i gonader fra forskellige størrelser af gydemodne torsk indsamlet i 2017 og 2018 for at etablere sammenhængen mellem fiskestørrelse og isotop værdier. Vi vil også undersøge rumlige forskelle i denne sammenhæng. Dernæst vil vi analysere torskelarver indsamlet i den samme periode for at se på forskelle i isotop værdierne for larver fra klækning til ca 30 dage gamle larver. Vores hypotese er at en større andel af de overlevende larver (dvs gamle larver) vil komme fra store hunner set i forhold til fordelingen af nyklækkede larver mellem små og store hunner. Denne viden vil have stor betydning for forvaltningen af Østersø torsken med henblik på at bevare den del af bestanden der har det største reproduktionspotentiale.